Så er vi her igen. Velkommen til. Jeg er far. Og jeg er Dixon. Og det her, det er... Ja. Og det er jo podcasten med far og søn. Og søn og far. I dagens anledning skal vi simpelthen snakke om... Ja-dag. Ja, så i dag, der skal vi tale om Ja-dag. Ja. Hvorfor skal vi det? Det er jo fordi, du siger rigtig tit nej. Nej. Det gjorde det ikke igen. Nej. Jo. Det synes jeg da ikke, jeg gør. Overhovedet ikke. Det gør du da. Nå, men hvad... Altså, hvorfor har du fået den idé? Du synes tit, jeg siger nej. Det er jo fordi, vi... Du siger tit. Jeg sagt har ja jo til podcasten. Nej. Jamen, det er jo så en af de få ting, ikke? Så vores lytter skal også sige ja til at lytte med til podcasten i dag. Ja. Og i dag må du kun sige ja. I dag må man kun sige ja. Jamen ved du hvad, så lytter dem også kun til ja. De må kun sige ja, så de må ikke gå ud af vores podcast lige nu. Og så tror du, de sidder derude og klapper i hænderne og siger... Ja! Selvfølgelig gør de det. Der er ikke noget bedre, end at høre på os. Jeg brætter ud af. Jeg brætter ud af med ja-dag. Jeg siger tit nej, siger du, så det skal vi tale lidt om. Og så, jeg tror også det er din lillebror, Titan, og dig, I har nogle gange noget, der hedder ja-dag. Og I bare godt kunne tænke jer sådan en ja-dag, som man kan bestille. Ja. Hvor kommer den idé fra? Vi har jo set en film, der hedder ja-dag. Yes-day. Og den her film, den så vi jo, at den handler om de her forældre, eller den her familie, hvor forældrene de virkelig bare siger nej, nej, nej, nej, nej. Totalt tager en lille knibe fra armen derom, ikke? Ja, ja. Og jeg kan godt huske den film. Der har du også lidt sammenlignende med. Nå ja, er det faren i tackleknip? Nej, nej, nej. Han troede bare lige at vise sig, nej. Og det er tackleknip, det var ikke Tanja Nina? Nej, tackleknip, den har vi jo selv. Nej, ja det kan jeg godt. Altså nej er jo en sætning. Tilbage til filmen, ikke? Tilbage til filmen, ja. Den anden film. Ja-dagen, den her film, den handler om... Altså filmen hedder Ja-dag. Ja, Yes-day. Yes-day. Og den handler om en familie, hvor forældrene siger nej konstant. Og så går de til noget familiepsykolog eller et eller andet. Forældreterapi. Ja, noget med, fordi morren er meget sur over, at børnene bare overhovedet ikke hører efter, og ikke gider hjælpe. De lyster overhovedet ikke. Var det noget med, at de sidder og kigger i deres telefoner hele tiden? Det gør de også. Så det er sådan en af de der familiefilm. Og så går de til den her tapi, og så siger psykologen, at de bare skal have en hjært af. Det er jo sådan en eller anden familierådgiver. Og så indgår det i nogle promisser og regler, hvordan de får det her hjært af. Og de skal fx lave alle de her forskellige pligter og sådan noget inde, som da sikkert er pisseirriterende. Men det er jo en fed præmis nok, fordi The Win-Win får en hel dag, hvor forældrene skal sige ja, men så skal de alligevel hjælpe lidt tættere hjem, så de f.eks. ikke bare kigger i skærmen hele tiden. Men. Jeg synes da godt, jeg kan huske, at i filmen var det ikke noget med, at det gik lidt bananers. Det. Gik... Det er mere end bananers. Det var fuldstændig... Jeg. Kan i hvert fald huske, at jeg tænkte, at det kommer aldrig nogensinde til at ske. Der. Skal i hvert fald være nogle flere regler. De. Havde nogle regler, men de fandt også ud af, at de der regler var ikke helt nok. Nej. Hvad skete der så? Altså, hvad skete der, da det gik... Altså, bananers, ikke? Det. Første ting, der skete, var, at der var lidt bananers. Det var en bilvask med åbne vinduer. Det lyder som en kold fornøjelse. Ja. Det er jo en våd fornøjelse måske, ikke? Med en bil, der er blevet rent. Det. Er jo ikke varm vand, der er med ens bil. Nå. Der er ikke varm vand inde i bilen. Nej, det tror jeg heller ikke. Nå, og så har du nogle gode eksempler på, at der altid bliver sagt nej. Det. Kan jeg ikke huske. Nej. Nå, men den er... Der. Sagde du det igen, der sagde du det igen. Nej, nej, nej. Nej. Nej, nej, nej. Jeg siger nej hele tiden. Men den er jo i hvert fald på Netflix, den der film. Det er der, hvor vi så den. Netflix, Viaplay, et eller andet sted, på et eller andet streaming-chain sted, og vi reklamerer jo ikke. Det har Netflix ikke betalt for. Det. Har vi helt selv betalt for. Så. Det er sådan helt frivilligt, at vi faktisk anbefaler at se en dårlig familiefilm. Vi. Burde faktisk få penge for at sige jap om det her. Men. Det med Jennifer Garner og hende der, der er med i... Wednesday. Hende der spiller hovedrollen i Wednesday. Wednesday. Ja. Wednesday. Hende der. Jeg. Kan ikke lige huske, hvad hun hedder. Hun er også ret sjov, ikke? Så det er med nogle gode skuespillere. Og det er en sjov film. Det. Er en familievenlig og sjov film. Ja. Den er ret familievenlig. Hvis man kan lave den aftale med ens børn, det er jo lidt en fiktionsfilm, ikke? Det kommer ikke til at ske i virkeligheden. Er der nogen af deres forældre til at sige ja hver dag? Nej. Ikke uden at de får noget for det, fordi det var en win-win. De lavede nogle pligter og alt andet, og de skulle gøre noget for det, og for at få den her dag. Man. Kan godt høre, at vi bliver nødt til at se filmen igen. Jeg har heldigvis glemt så meget af den, men det lyder da meget sjovt. Du har nogle gode eksempler på, og jeg altid siger nej. Det er jo på en eller anden måde også tavligt, når jeg er så god til at sige nej. Jeg er jo veltrænet. Vi havde i går, der sagde jeg, at nej er jo også en sætning. Jamen. Det er jeg fuldstændig uenig i. Du bruger det som en refleks. Ej. Det er en sætning. Nej. Det er en refleks. Altså, det er jo en refleks. Du bruger det i hvert fald som en refleks. Ja. Far, nej. Jamen. Det er den der måde, du siger... Du hører ordet. Ja, men det er den måde, du siger far på, ikke? Du. Hører det. Bugstavet f, så kommer det frem, det der nej. Ej. Jeg siger da ikke nej, når du siger franskbrød. Far. Må jeg godt få et franskbrød? Nej. Altså. Det sagde din far først, jo. Du. Vil sige nej til alt. Når du hører det f.a. Ja. Altså f.a. Altså franskprådet, det er jo med r. f.r.a. Jamen, hvis. Du hører f.a. er der noget lignende til den stil, så er det bare nej. Ja. Altså noget lignende, hvor du siger fa-ha-ha. Altså den der, hvor du godt kan sige, altså hvis en hunevalp, den kunne tale, så ville den sige fa-ha-ha. Og så kommer refleksen, så siger jeg bare nej. Må jeg gå på Facebook? Nej, det er Facebook, det er noget andet, men det er jo også. FA. Men der skal nok også være. Nogle regler. Ja, altså Facebook er der jo nogle. Der er jo nogle regler fra Facebook. Der skal man jo være 13. År. Nå, jamen jeg har jo mange venner, der ikke er 13 år, som. Der har haft det. Og så har de spurgt deres mor i stedet for, eller hvad? Eller hvem har de spurgt? Eller har de glemt at spørge? En, som der ikke har sagt. Nej. Ja, i hvert fald en, der ikke har sagt nej, ja. Men det er rigtigt. Men så siger du far, og så siger jeg nej. Men har du ikke nogle eksempler på noget, jeg har sagt ja til? Jo, hvis du har en podcast. Ja, det er rigtigt. Du ville gerne have en podcast, og nu sidder vi her og laver podcast. Det har jeg sagt ja til. Og du fik da også en YouTube-kanal på et eller andet tidspunkt. Det sagde jeg da også ja. Til. Hvad er det, du gjorde? Det var bare mig, der var skuespilleren på det, ikke? Så det var ikke mig, der. Fik den. Altså, jeg har jo ikke en YouTube-kanal med lego-klodser. Altså, det er jo ikke min YouTube-kanal. Det må godt være, at den står i mit navn, fordi du ikke er 13, og du ikke kunne. Du kan jo ikke. Google siger, at det er forbudt for børn at lave en YouTube-kanal. Altså. Teknisk set, så er jeg jo faktisk 13, hvis man tager de. 9 måneder med. Det er rigtigt, men det tænker jeg, du skal tale med Google om. Der sagde jeg ja. Det er faktisk rigtigt, ikke? Det skal du tale med Google. Om. Med Google, det er nej. Men. Nu siger du nej, jo. Jamen, de ville sige nej. Ja. Jeg tror også Google siger nej. Og lige nu siger Google nej til alt, hvad der er under 13, fordi det er jo noget med EU. Og sådan noget, ikke? Ja, og så bliver man ens Google-konto også lige slettet. Men altså, vi lavede også nogle. Regler for den der YouTube-kanal, ikke? Du måtte godt få udgivet film, men de skulle lige gå igennem mig som redaktør, eller så kunne jeg loade dem op for dig, ikke? Og så synes du, det var skide irriterende, at jeg ikke lige kunne... lave 10 film. Ja, det var. 3 om ugen. Shorts videoer, de var altså maks. 3 minutter. Ja, det er rigtigt. Så det blev et dårligt ja. Du må godt få en YouTube-konto, som jeg styrer. Det var ikke et ja, det. Var et halvt nej. Ja, det var det der måske. Og måske er faktisk værre end. Nej. Ja, måske. Det snakker vi også lidt om. Det er ubegrundet nej. Det er. Halvvejs nej. Man ved. Godt, det er et nej. Eller man ved i hvert fald, at det ikke er et ja. Så meget kan man sige, ikke? Ja, det er helvejs. Og sådan... Nå, men hvornår kan vi godt gøre det? Måske tre timer længere. Du sagde da måske, ikke? Nej. Det kan vi ikke nu. Det er jo en uendelig... Det var ærgerligt. Det er en. Pause nej. Altså, måske siger jeg, fordi jeg ikke må sige nej. Så derfor siger jeg måske. Ja. Men måske er bare ikke et. Godt ord. Nu sagde jeg nej. Ja, du. Sagde nej igen. Jeg. Skulle sige ja, måske. Misbrug af det. Det er faktisk. Lidt synd for. Nej. Må godt være, man skulle lave sådan en, man skulle have sådan en teller på, hvor mange gange man sagde nej i løbet af dagen. For hver. Gang du siger nej, skal du give mig en halvt tre søger. Må godt få 1.000 kroner. Må jeg også godt ikke svare? Nej. Nå, nu sagde du nej, jo. Jeg var lige bange for, at du. Skulle sige måske. Det kan faktisk være, at den her podcast kommer til at handle om, hvem kan... Vi skal have lavet en lytterkonkurrence. At tælle, hvor mange gange digsand siger nej, og hvor mange gange far siger. Nej i podcasten. Ja. Og der kom jo lige et par deroppe. Du sagde i hvert fald ja. Der var i hvert fald lige to deroppe. Men vi kan også gøre sådan, hvor mange gange jeg har sagt ja, og hvor mange gange min far har sagt. Nej. Det kan man godt, så hvem vinder? Er Dixons ja eller fares nej? Så. Vinder man en ja-dag. Nej, man vinder, at man bliver nævnt. I vores podcast. Ja, man kan også blive gæst, hvor man får lov at komme ind og sige nej. Eller det kan man jo ikke sige nej til, man kan kun sige ja. Alle har der mulighed. Alle er gæster. Alle er medlyttere, ikke? Altså, alle er. Lyttere. Men hven er at få tilbuddet i at være gæst i vores podcast? Ja. Og så får det et rigtigt? Kommer med, hvis de vil? Det er. Jo ikke noget, man er tvunget til. Man får et tilbud, og så kan man sige ja. Og særlig hvis det er jo det der med, at det skulle være en ja-dag, vi ligesom indbyder til, ikke? Ja. Og jeg kunne faktisk godt tænke mig. Hvad skulle reglerne være for sådan en. Ja-Dag? Jeg vil gerne lige have at lytte om jer. Nu sender I en masse forslag til, hvad en ja-dag kunne indbære. Og så kigger vi lige på det, når alle jeres forslag er kommet. Altså. Vi laver en challenge til lytterne. Så hvad skulle... Altså, både hvad den skulle indeholde, men også... Og så alle jer fædre, I må da også gerne lige hjælpe far her. Og møderne også, hvis I lytter med. Altså, oprindeligheder, det er jo far og søn for far. Møderne må også godt lytte med, ikke? Det må alle må lytte med. De transkønne må lytte med. Alle må. Også selvom de ikke er far eller søn. Altså bare det er synd for det. Er far. Det er bare synd for nogen, ikke? Ja, det er synd for nogen. Så når I lytter med, så vil I jo også gerne sende ind og sige, hvad skulle reglerne være? Hvordan kunne det lade sig gøre? Hvad skulle reglerne for sådan en ja-dag egentlig være? Altså i et moderne dansk samfund, hvor vi ikke må køre over for rødt, og børn under 13 ikke må på Facebook, og vi øvrigt ikke kan hæve 10.000 i automaten hver anden år i blik. Det kunne ellers være sjovt at undskylde dig sgu lige til at sige det der ord, ikke? Det kunne være skægt, hvis man bare kunne hæve alle penge i banken. Men man. Skal nok også lige have et budget. Ellers vil den nok kunne blive galt. Må. Det overhovedet koste penge, sådan en ja-dag? Selvfølgelig må det lade være. Kan vi godt komme til Bongbongland? Ja, hvis det er gratis. Det kan man. Ikke sige. Jeg kan godt sige ja nu. Jeg siger ja til Bongbongland. Det bliver pt. optaget der, hvor vi har. Aldrig... Bongbongland er et sommerland. Det er lukket nu. Ja, så er det også nemt at sige ja til jo. Det synes jeg var sjovt. Kan til vi. Bongbongland godt komme i sommerferien? Du skal svare. Jeg skal svare. Jeg skal simpelthen svare. Jeg er i sommerferien. I denne her sommerferie. Den her, der kommer nu til sommer. I. År. Nå, det siger jeg ja til. Ja. Og. Så siger jeg ja til det, fordi så tror jeg faktisk, at vi skal lave et podcast-afsnit i BongBongLand. Åh, det. Kunne jeg også have sagt. Så. Laver vi sådan et... Så sidder vi. I en karusel imens, eller. Et eller andet ord. Ja, vi kan lave hvad for en karusel, eller hvad for en forlystelse af sjov. I BongBongLand. Så skal det være en videopodcast, vil jeg. Lige sige. Det kan det godt være, ja. Hvad synes. I? Vil I hellere se videopodcast end podcast? Men. Det kan også godt bare være, at vi skal smage alle isene. Så skal det i hvert fald ikke være på bakken. Nej, ikke på bakken. Den kæmpe is, det. Var... Nu var det også bong-bong-land. Nu reglimerer vi igen. Den smagte virkelig af... Ja, det var virkelig... Den smagte virkelig af... Ja, det var virkelig dårlig is. Det var en af de der gange, hvor far faktisk sagde ja. Fordi der var en rabat-coupon på, at man kunne få to is for ens pris. Og de var meget store og klomme. Så. Derfor skulle vi til Bakken og have is. Og de var klomme? Det var, fordi de smagte virkelig... Det var virkelig øv. Det var øv-is, ikke? Det var ikke særlig. Lækkert. Det var meget, meget, meget øv. Og der. Var en ting, en regel. Guf, det skal bare ikke være varmt. Nej. Det skal det heller ikke. Der skal slet ikke guf på is. Der. Skal flødeskum. Der skal is og is. Ja, ingen guf på. Måske en flødebolle. Måske. En flødebolle og en. Lidt krybbel, men. Det må vi tage næste gang. Så. Vi har simpelthen sendt en challenge til vores lyttere. Skriv ind til os, og vi sender også i show notes, eller hvad hedder sådan noget, de der noter for episoden. Det. Hedder link i bio. Altså, link i. Bio. Jamen, vi har ikke nogen bio her, har vi det? Vi har en beskrivelse. Ja, okay, vi har en beskrivelse. Hedder det bio? Ja. Der er simpelthen så meget, at din far ikke forstår. Eller ved. Men jeg troede, det hedder show notes. Det hedder det på de der amerikanske podcasts. Hvad hedder det på dansk? Det var godt. Vi bor i Danmark, ikke? Episodenotater. Jeg laver lige en chat-GPT-oversættelse. Gab, far. Men der skriver vi selvfølgelig lige... Vi laver lige et link til den der film der. Så hvis I virkelig mangler en rigtig god familiefilm, hvor det handler om at sige ja. Hvor I kan få gode idéer til at sende ind til søn for far, Dixon. Eller far, Jonas. Så sender I... I skriver bare ind til os på vores mail. Som er? Den er i Jonas Først Nielsen. Jeg ved faktisk ikke, om vi har en e-mailadresse til vores podcast. Vi bruger bare. Vores e-mailadresse. Og først stavs med V O S S. Det er nemlig rigtigt, det gør det. Så nu har vi sendt bolden ud på jæredagen til vores lyttere, der har sagt ja til at lytte. Og I har sagt ja til at lytte. Så lang tid. Og de har sagt ja til vores konkurrence. Hvor mange gange har jeg sagt ja, og hvor mange gange har min far sagt. Nej? Ja, det var en udfordring. Og der kunne man vinde invitationen til at komme med som gæst. Og det kan jo godt være, at man ikke synes det. Hvad vinder man, hvis man ikke har lyst til at komme med som gæst? så. Vender man af i Sirias navn højt i, og giver nogle fede komplimenter midt. I podcasten næste afsnit. I bliver simpelthen announceret, og I får kæmpe bifald i en af vores afsnit i Søndag for Far. Ja, det kan jeg tro. Det kan da også være, at hvis vi mangler nogen, der skal holde kameraet i bongbongland, så kan det godt være, at man kan vinde sådan en tur. Det må vi lige finde ud af. Nu siger du nej igen. Nej, nej, nej. Jeg sagde aaaah. Men skal vi sige tak for den her gang i episoden? Vi kan sige hasta. La vista. Hasta la. Vista, fordi det her, det er jo Dixon. Og far. Søn, søn. Søn for far. Og vi glæder os til, at I vil høre med igen næste gang.