Søn for Far

EP4: Stegt flæsk mod cheesecake – og ja, det handler om os

Dixon & Jonas Season 1 Episode 4

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 26:44

Stegt flæsk mod cheesecake – og ja, det handler om os

En trofast lytter ville vide hvem vi egentlig er. Fair nok.

Det startede med en e-mail fra Walters far. Walter er fra Smørum, og hans far spurgte til vores livretter. Enkelt spørgsmål. Ikke så enkelt svar, for her er vi to mennesker der er enige om mikrofonen og uenige om stort set alt andet.

Dixon er 12 år. Han laver kortfilm med Blackmagic-kamera, spiller tennis og er urokkelig overbevist om at pasta carbonara er livrettens livret, og at cheesecake med en ordentlig smuldret kiksebund er den eneste dessert der tæller. Han er også podcastens manager, zoomie og officielle e-maillæser.

Far er over halvtreds år. Han dyrker over 100 slags dahliaer 🌸, server med 166 km/t på tennisbanen og mener stadig at stegt flæsk med persillesovs, lavet på Weber med friske kartofler fra haven og en opbagt sovs med Lurpak og et strejf muskatnød, er Danmarks bedste ret. Det er ikke til diskussion.

Til de nye lyttere: velkommen. Dette her er lidt af os.

OBS: Dette afsnit er optaget på farten. Lyden er lidt anderledes end normalt, men samtalen er der fuldt ud.

 📬 Skriv til os: 🇩🇰 dansk, 🇬🇧 engelsk eller 🇩🇪 tysk. sonforfar@gmail.com

Support the show

Har du spørgsmål eller gode idéer så kan Du altid sende e-mail meddelelser direkte til Søn for farsonforfar@gmail.com   her sidder både Dixon og Jonas klar ved tasterne.   

Du kan kan også tilmelde dig vores nyheder - her annoncere vi konkurrencer, special events og naturligvis nye episoder når de kommer - skriv dig op her:
TILMELD DIG NYHEDER

Velkommen til Sønd for far. Vi skal lige huske at sige, at vi er på tur. Lige nu er vi på tur. Og det er regnvejr i dag. Men vi har fundet ud af, at vi har en rigtig trofærdslytter. Prøv at høre, vi har fået en besked. Jeg ved ikke, om det er Valter selv, der har skrevet den, eller om det er hans far, der har hjulpet ham. Men vi har en trofærdslytter nu. Det er Valter fra Smørum. Ja, vi har mindst én. Vi har også nogen fra USA. Ja, vi har mindst én, men det er bare et godt shout-out til Valter. Ja, Valter fra Smørum. Tusind tak, fordi du lytter med. Det er fedt, du lytter med. Det er kæmpe for os, at du gider at lytte med. Det er sådan en dejlig ting, at vi har nogen, der er med os hele vejen. Du har lige været på hospital, og du er verdens sejeste dreng, men du har fået din far til at stille digserne et spørgsmål. Fordi du er lidt i tvivl om, hvad er digsernes livret? Og så tænkte vi i hvert fald, at vi skulle lave et afsnit helt egnet for sådan nogen som dig fra Smørum eller dem overfor USA, der lytter med. Som der ikke ved, hvem vi er. Som ikke ved, hvem digsern og hvem far er. Vi skal da lige høre lidt mere om det. Ja, vi har jo også kun tre besuger, så det er mere om at banke ind i jeres hjerner, hvem vi er. Så I ved, hvem vi er, ikke? Så ham der drengen fra Farum, med det mærkelige navn, hedder Dixon. Hvad er din livret, Dixon? Og så må du stille mig et spørgsmål bagefter. Ja, det skal jeg nok. Det skal jeg nok. Jeg har jo virkelig... Altså, mad det er jo godt. Alt mad smager godt. Der er jo ikke noget, der ikke smager godt. Jamen, det giver jo sig selv, hvis man er Dixon fra Farum. Ja, det er rigtigt. Men... Jeg kan rigtig godt lide pariser på buffet. Det er din livret. Nej, men det... Jeg elsker muskatnød. Det er det bedste krydderi, der findes. Hvor kommer muskatnød fra? Det kommer fra en nød. Hvor kommer muskatnød fra? Ved du egentlig det? Nej, det ved jeg ikke. Nå, okay. Det vil jeg lige undskylde. Jeg er lige afbrudt. Du kan godt lide muskatnød, men det er der ikke med i provinsebøf. Og så er det en god, cremet konsistens. Så kombinerer de to, så bliver det til en pasta carbonara. Noget godt kremet og noget muskatnød, så får man en pasta carbonara. Men det er der ikke noget med parisebøffe. Så du har to livretter? Hvad med din livret, hvad er det? Altså, jeg er jo over 40. Jeg er nok også lidt tættere på 50, end jeg er på de 40. Så jeg er helt socket by Danmarks nationalret. Er der nogen, der ved, hvad det er? Så kan jeg afsløre det her. Stegt flæsk med persillesauce og kartofler. Og som vikseren, der jo har alle mulige detaljer til noget, der så slet ikke er Parisibøf, som hedder pasta carbonara, så vil jeg sige stegt flæsk, gul flæsk, med persillesauce. Det allerbedste er, hvis man har kartofler i sin egen have, og man kan gå ud og grave kartoflerne op, så de er helt friske. Så man bare lige kan skylle dem, og nærmest af skallen den ryger af, fordi de er så friske. Og så er den ud af kåben. Og så med selvfølgelig også persille fra egen krødderurtehave. Man kan rive persillen af, ligesom at klippe den. Så man bare kan dufte persillen, hvor frisk den er, når den kommer lige fra duften. Det er jo også en lækker duft, ikke? Det er bare så lækkert. Og så, ja, det skal jo være opbagt sovs, det er hvid sovs. Så det er lurpak, og det er sødmælk, og det er hele mulletjausen. Og jeg tror, en lille skvært citron, og måske, altså til ære for piksen, så tror jeg, at vi skal prøve med en lille riv eller to af muskatnødderne, bare lige for aromaens skyld. Det tror jeg faktisk ville være godt med citronen, og hvad hedder det, persille, nede i persillesoven. Og så skal man jo have flæsk, og flæsk, og flæsk, og man må aldrig løbe tør på flæsk. Man må aldrig løbe tør på sovs, og man må aldrig løbe tør på hvide kartofler. Hvordan kan du bedst lide at lave din flæsk? Man kan jo lave det på nogle forskellige måder. Altså, den skal jo være sprød. Jamen, man kan jo lave en sprog på mange måder. Ja, den skal jo... Altså, fordi der er problemet med stegt flæsk. Det er, når man har fået det, og hvis man laver det på stegepanden, så er det rigtig svært at få det sprødt. Så kan man lave det i ovnen, og det er jo super lækkert. Så bliver det rigtig sprødt. Det har også tendens, at det kan blive lidt tørt og lidt forbrænket eller lidt forbrændt, så det bliver lidt tørt i det. Og så lugter der jo bare af stegt flæsk i hele huset i en hel uge. Og alle jakker og alt tøj og alt, hvad der har været i nærheden af noget som helst, der minder om køkken, det lugter lidt af flæskebrudt, det gør det. Så verdens bedste flæsk, det er ude på Webergrillen. Der laver man bare verdens bedste flæsk, fordi så er osen udenfor, og flæsken bliver helt sprød, og den bliver ikke tør på samme måde, som når det er i ovnen. Det tager lidt længere tid på vebegrillen, kommer lidt andet på sæson, men hvis det er i sommer, så går det hurtigt. Hvis det er vinter, så skal man lidt lægge tid til. Det var meget om fars liv for dig. Jeg tror altså, hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg også godt, at Biksen kan lide stegt flæsk. Der er jo ikke nogen, der ikke kan lide det. Jeg kan se, at han sidder og savner lige nu. Hans mund er begyndt at løbe i vej. Jeg kender ikke nogen, der ikke kan lide stikflæsk. Så meget kan jeg sige. Det kan jo være, at vi kan logge Valter til at skrive ind, hvad hans livret er. Ja. Det kan jo være. Eller hvis der er nogen andre, der lytter med. Hvad er jeres livret? Det er jo også godt at vide. Så kommer vi også til at kende jer. Ønglingsslik måske. Hvad er dit ønglingsslik eller dit ønglingsdessert? Nu har vi snakket mad. Det er jo svært, fordi der er jo så mange gode, søde sager, man kan få efter et måltid. Jeg tror, jeg vil hellere have chips end slik. Så din yndlingsdessert er chips? Nej, det siger jeg ikke. Hvor? Men slik er fravalgt her. Slik er fravalgt? Ja, altså det er ikke der på skallen. Nej. Men jeg tror sådan en god og rang cheesecake. Så bagefter pasta carbonara, så vil du gerne have en god rang cheesecake. Ja. Både over, ikke? Ja. Fordi en god cheesecake med en dejlig, dejlig, dejlig bund med en god smuldret kiks, ikke? Ja, med smuldret kiks i bund, ja. Det er jo også rigtig godt. Jeg tror, jeg går med cheesecake. Det vil jeg sige. Det er cheesecake. Der er et dilemma, ikke? Det er et dilemma. Men den spiser jeg. Den vil jeg gerne spise med, tror jeg. Hvad med dig? Hvad er din? Hvad skulle du have efter et måltid? Du trykkede lige på en ømknap der. Det gjorde du. Jeg synes jo, at alt dessert er min livrette. Næsten alt dessert er min livrette. Der er ikke meget dessert, jeg ikke kan lide. Så skal det lige være selve bærene. Kispesauce. Den kan jeg ikke lide. Men ellers så... Jeg stemmer for på tiskegæng, det gør jeg. Det minder mig lidt om Svigermor. Ja, hun laver også nogle gode... Ja, hun laver altså verdens bedste tiskegæng. Ja, det må jeg sige. Så det må vi have ud at sige, og vi kan få gjort det. Men ellers så vil jeg sige, så er det Harkendas is. Altså is fra Harkendas. Det er verdens bedste is. Hvad er Harkendas for noget? Jamen det er jo is, som... Jamen det er bare verdens bedste is. Det er flødeis. Og det er lavet helt særligt på den måde, at det ikke bliver pisket under frysningen, så det vil sige, at det er meget mere komprimeret. Så hvis du normalt får en liter is i Danmark, så vejer den 5-600 gram, hvor en normal liter fløde vil veje et kilo. Så den er ligesom pumpet op, så en liter is bliver lidt mere luftig, når det er sådan noget industrieis. Men haken der, den vejer... Cirka 90, 80-90 gram. Så den er virkelig bed på? Den er virkelig komprimeret. Sådan en hakkendas-is, den skal stå i kvarter og 20 minutter, før du kan spise den, når du har taget den ud af fryseren. Nå. Men den kan man så få i alle mulige smage. Men det er nok den, der hedder vanilla pecan. Den er jeg rigtig, rigtig glad for fra Hakkendas. Kan man stadig få hakkendas? Jamen det så jeg faktisk, man kunne i menu. Nå. Og det koster sikkert En helt fuld bønnegård. Jeg tror ikke, at man... Man skal nok gå ned i banken og spørge, om man kan få et ekstra lån, hvis man skal have hakkendag. Det er meget dyr is. Men det er til gengæld også rigtig, rigtig god is. Ja. Så det er min yndlingsdessert også. Hvad så? Du laver jo meget, men hvad laver du i fritiden? Altså, hvad jeg laver i min fritid. Altså, udover at jeg normalt på en hverdag ville gå for arbejde, så spiller jeg jo tennis. Jeg er lige ved at være på niveau med Holger Rone, men det er nok, fordi jeg er lidt sælgenbilsk. Forleden dag spillede jeg tennis, og der savede jeg 166 km i time, og den var inde. Det var ret vildt. Vi har fået sådan nogle nede i tennisklubben, som kan måle savhastighed, og der kan måle, om bolden inde er ude, og den kan lave forskellige ydelser. Ja, det er ret sejt. Det er en fed tændingsklub. Det er en fagom tændingsklub i øvrigt. Shoutout. Ja, det er shoutout. Der er stadig ikke nogen reklame, for vi er stadig ikke blevet talt om det. Det er det ikke. Det skal nok komme en dag, bare roligt. I slipper for at høre på den sætning engang. Om mange år måske. Ja. Så vi vil gerne tale begejstret om ting, vi godt kan lide. Og det skal ikke betyde, at I også skal kunne lide dem, bare fordi I lytter med. Men I kan jo være nysgerrige på det. Så kan man sige det sådan, ikke? Det kan I. Og I kan også bare sige, at det må I sælge af. Jeg kan ikke lide flæsk. Det spiser jeg aldrig. Men hvad med dig, Dixon? Hvad laver du? Nu har du jo været i skole, og så udover at du ligger dernede og tænder for Netflix. Hvad laver du så i fritiden? Jeg har gået til det, der hedder film og skuespil. Det er rigtigt, ja. Der laver man sådan nogle små kortfilm med professionelle kameraer og alt muligt. Så lærer man lidt om det. Altså små kortfilm med professionelle kameraer? Ja. Hvad er professionelle kameraer? Det er f.eks. Blackmagic kameraer. Ja, og hvad kan det? Det er jo sådan i stedet for bare at du optager på din telefon, så optager du med en ordentlig kasse. En ordentlig kasse? Ja. Yes. En af de dyre sager. Det er en af de dyre sager. Og så bliver det så særlig godt? Ja, det er jo en bedre kvalitet, end hvis du tager din smartphone og optager med den grumse kamera. Man kan jo stadig godt få et telefon, når man gør kamera. Det kan man godt, ja. Det vil altid være bedre på sådan en stor en. Fordi hvad? Der er noget med linserne, du kan putte flere linser på. Jeg har kørt med, men du har lige været ude og købe en makrolinse. Ja, jeg er ude og købe en makrolinse til kameraet. Ja, og sådan en kan du ikke få til din telefon. Nej, telefonerne i dag har sådan noget makrofunktion, men det er ikke helt det samme. Det er så lidt noget digitalt. Ja, fordi når du skifter linser på en kamera, det er noget helt andet, for du har jo ikke forskellige linser på din telefon. Altså, nogle telefoner har, men det bliver ikke det samme, fordi det er sådan lidt noget snyde noget, fordi det er kombineret med noget software, men det er rigtigt. Rigtige linser, det er rigtig glas, og der er noget med afstand, og der er noget med noget, der hedder lameller, der er inde i rigtige linser. Så får man nogle meget skarpere og mere tydelige billeder over hele feltet, altså det vil sige hele optagerfeltet bliver mere skarpt. Eller det du gerne vil have skarpt, det kan være, at det kun er næsen, der skal være skarpt, og så bliver alt andet sløret. Men det kan man bestemme meget bedre med rigtige linser og rigtige kameraer. Ja. Der sætter du også selv fokus og sådan noget. Og det er jo, at makrolinsen den skal bruges til, når vi tager billeder af æderkoppen. Fordi de ikke sådan synes, at æderkopper er de største dyr i hele verden, så jeg er nødt til at tage store billeder af dem. Men fordi de er små, så skal man have nogle makrolinser. Så kan man fotografere små ting, så man kan se dem stort. Eller blomstre. Men det er jo ikke det eneste, jeg laver i min fritid. Jeg spiller også tennis. Du spiller også tennis, ja. Det er rigtigt. Det gør du jo. Og endnu har du ikke spillet på hold, men til sommer skal du begynde at spille på hold også. Sådan så du er med til at spille turneringer. Ja. Hvor længe havde du spillet tennis? Du var jo sådan lige knap og nakket i et år. Lige om lidt i et år. Ja, lige om lidt i et år, ikke? Ja, det er et lungelånd nyt, ikke? Ja, det er lungelånd nyt. Du er ret glad for det? Ja, det er en fed sport. Ja. Hvad kan du godt lide ved tennis? At man får lov til at slå. At man får lov til at slå, ja. Altså slå til bolden. Ja, ja. Ja, så man slår mere, end man løber efter den. Det er jo federe. Og du er sådan en, der også kan lide at løbe, siger du? Nej, det var lige det, jeg ikke hentede til. Men så har jeg også en podcast med min far. Det er rigtigt, at vi har den her podcast. Ja, det laver vi også i fritiden. Ja, det er også en del af vores fritid. Og så har vi udnævnt dig til din titel i podcasten, der er, at du skal være Zoomie og være manager. Og så er du også den, der læser mailsene. Så når I skriver mails ind, så er det altså Dixon, der læser dem. til at starte med. Og hvis I skriver noget, digserne ikke forstår, så spørger han mig. Men det er heldigvis ikke sket endnu. at Dixon ikke har forstået alle vores mails. Og igen, hej til Valter. Det er super fedt, at du gad at skrive en til Dixon. Ja, bare skriv. Du skal bare skrive. Og der er også noget med, at du godt kan lide at se film. Altså udover at lave film selv, Dixon, så kan du lide at se film. Ja, hvem kan ikke. Så hvis du nu... Nu er det noget med, at Valter, han var jo ikke gammel nok til selv at skrive endnu. Han starter i skole lige om lidt. Kan du huske dengang, du skulle starte i skole? Ja, det kunne jeg godt. Hvad var det, du glædede dig mest til? At lære alle, der var der, at kende. Altså lære alle dine nye venner at kende? Ja. Det var det, du glædede dig mest til? Ja. Og det var jo sådan lidt, at du startede i en skole, der var langt væk fra din børnehave. De nye børn i klassen var nogen du aldrig havde set før? Ja, det var første gang. Så det var du fik bare, jeg kan ikke engang huske hvor mange der var i klassen, men du fik hvor mange nye venner? Der var 24. 24 nye venner? Plus to lærere. Plus to lærere, ja. Det er rigtigt, ja. Og du var så heldig at de to lærere havde det samme. Ja. Så du skulle kun lære et lærernavn at kende. Det var Tina og Tina, ja. Ja. Ja, det er rigtigt. Og så startede du ikke. Du startede ikke samtidig med alle andre. Nej, jeg startede lige midt inde i året. Du startede lige midt i det hele. Du var så heldig, at du fik lov at starte før tid i skole, fordi vi mente, at du var så klog. Så vi blev nødt til at sende dig af skole før tid. Ja. Ja. Så hvad var så... Altså var der noget, hvor du tænkte, at det havde jeg ikke lige troet, at skole var sådan noget her? Så hvad var det, der overraskede dig mest ved at starte i skole? To ting. Man skulle løbe runder ude i gården om morgenen. Løbe runder ude i gården? Ja, så skulle man lige tage fem runder. Så skal man løbe bagløben, så skal man løbe sidenløben, så skal man løbe forløben. Ej, hvor sjovt. Nej, det har jeg heller ikke. Det er derfor, du ikke kan lide at løbe? Jeg bliver blevet traumatiseret. Du er blevet traumatiseret af morgenløb. Ja. Men så er det jo en anden ting, jeg er selvfølgelig chokeret over, at vi skulle tage en raketter. Det havde jeg ikke troet, at man skulle i skolen. Nej, hvad var det? Det var sådan noget særligt noget. Raketter, du skulle tegne. Det ved jeg ikke, vi skulle tegne nogle raketter. Det var fordi, du startede lige efter jul og nytår. Ja. Du startede simpelthen ved et årsskifte. Og så skulle du lave en tegning. Fordi at det... Som lavede ind med at blive dit en tegning. Ja, det ved jeg ikke. Jeg tror, jeg er forforskelig. Jo, helt du tog sådan ret mange år. Jeg var med, ja. Det er rigtigt, jeg var med. Ja, du var med i en klasse. Jeg blev helt græbet. Jeg ville også gå i skole igen. Ja. Det er rigtigt. Det er så godt, du er nødt til at fortryde det. Ja, det var nok meget godt, at vi ikke skulle gå i klass sammen. Ja. Så er det faktisk søn for far i hvert fald. Ja, det er det. Så har det nok mere været søn for søn. Ja, så har det været søn for søn. Ja, jeg går i skole med min far. Ja. Det er rigtigt. Men ellers... Men nu har du jo så gået i skole i seks år. Ja. Eller snart syv. Snart syv år, ikke? Altså... Så er der noget... Er der noget ekstra, han skal glæde sig til, når han har gået i skole i så mange år? Og få nogle... Hvad mener du? Er der noget ekstra, han skal glæde sig til? Udover at han starter og starter i skole, hvad skal han så glæde sig til, når han har gået i skole i mange år? At droppe ud af skolen. Okay, han skal glæde sig til, når skolen er færdig. Når man når til det punkt, når man har gået der i seks år. Så vil man gerne holde op med at gå i skole? Ja, de første år er gode. De er rigtig gode. Dem skal man nyde. Ja, dem skal man glæde sig til. Det er godt. Men så bliver du lidt svagere. Eller nej, det bliver jo ikke svagere, men man får større ansvar som elev. Hvis du kan forstå mig. Ja. Altså, der er mere, hvor du selv skal styre det? Ja, vi får flere lektier og sådan noget. Det bliver hårdere at være en elev. Og det der lektie, det er jo ikke sikkert, at alle ved, hvad det er, som lytter med. Valgter gør nok, ikke? Men det er noget med, at så skal man lave opgaver. Så skal man lære noget hjemmefra. Ja. Så skal man læse i en bog, eller man skal skrive nogle bukstaver eller nogle kalder. Ja. Eller lave noget med nogle farver. Ja. Det er rigtigt. Det er sgu da meget fedt. Ja, hvis du er voksen. Og allerede ved det. Ja, men du kan da godt lide at lave lektier. Nej. Jo. Nej. Nå. Nå. Så jo. Jeg synes, der ældrer sig altid, at du også er glad. Du har lavet alle dine lektier, siger du. Ja, men det kan godt være, at man er glad over i skolen, men det betyder ikke, at det er sjovt at lave lektier. Nå, okay. Nå. Men bliver man ikke, er det ikke sjovt at blive klogere? Jo, når du først er blevet klogere, men det er ikke sjovt at blive. Nå, det er ikke sjovt imens man bliver det. Der er det noget værre lort. Ja. Eller undskyld, nu bandede jeg igen. Beep. Ja. Vi har ikke mixeren med ud i bilen. Nej, det skal vi lige huske at sige. Det er nogle nye mikrofoner, vi prøver. Vi har faktisk allerede optaget et afsnit med dem. Ja, hele 30 sekunder. Vi glemte at trykke optag. Vi har optaget et afsnit om vores yndlingslægger. Vi har vundet sig til dem. Vi er blevet bedre venner med den her måde at optage på med en telefon, hvor man skal huske at trykke på knappen. Fordi det sidste afsnit, vi optog, der glemte far lige at trykke på knappen. Ja, det var ikke så godt. Men nu kører det hele. Så det her afsnit er selvfølgelig ikke lige så godt, for det er jo anden gang. For det første afsnit var meget bedre. Ja, det var det. Hvad havde vi med det første afsnit, som vi lige ikke skal smide lytterne på? Hvad havde vi med? Ja, hvad havde vi egentlig med? Har vi glemt noget? Nej, jeg ved det ikke. Hvad har du ellers lavet i fritiden? Havde vi det med? Nej, det kan jeg ikke huske. Jo, det har vi. Jeg har også... Jeg har dyrket dal af blomster, det kan jeg huske. Ja, det har vi ikke. Det skal vi ikke kede nogen med. Det er sådan noget, der er for rigtigt i vores liv. Men du kan jo godt lide at lide at blomstre. Jeg er helt vild med dal af blomster. Og det er sådan noget, at lige pludselig bliver man vild med noget, man overhovedet ikke anede. Man er blevet vild med. Det var Dixons mor, da vi flyttede til Farum, der fik vi jo hus og have. Og det havde jeg aldrig nogensinde drømt om, at jeg skulle have, fordi jeg synes, at det der have er noget besværligt noget. Men så havde Dixons mor købt noget, der hedder en dahlia blomst, som så rigtig flot ud på billedet. Det lignede en gammel, tør kartoffel med en stel på. Nede i posen. Ja, det var så ikke billedet, der lignede det. Nej, det var ikke billedet. Det var selve rullen, knolden. Selve knolden, den der ting nede i posen. Men billedet, det var den flotteste blomst. Jeg tror, den hedder en Crazy Love. Det er lidt svært at tro på det. Men hvis I ikke ved, hvordan en Dahlia-blomst ser ud, så gå ind og google Dahlia og Crazy Love og Dahlia. Google lige den, og så se, hvor flot den blomst var, som Dixon's mor havde købt. Eller man kan også bare gå ind på dagens reklame nu her. Jeg er stadig ikke blevet... Øh, hvad hedder det? År? Man kan gå ind mange steder og kigge. I må ikke reklamere for dahlia-blomster. Fordi dahlia er noget, man bliver afhængig af, kan jeg sige. Det er en advarsel. En stor, stor advarsel, som er mindre, I gerne vil have en ny hobby, I ikke vidste, I ville have. Og det er særligt jer derude, som er lidt ældre, og som er i gang i at strikke tøj, og i gang i noget med hune, og i gang i noget med campingvogne. Pas på med de der dahlia. De overtager jeres have. Fordi man bliver lidt vild med dem. De er så fantastiske. De blomstrer, og de blomstrer, og de blomstrer, og man kan lave buketter, og man kan lave buketter, og man kan lave buketter. Ja, og nu ville Mercedes også lige være med i podcasten. Ja. Den har det med at stresse lidt, når man blinker, og hvis der er to baner, så tror den, at man er ved at skifte banen. Det var vi ikke. Men tilbage til Daniel og blomsterne. Dixons mor købte Sådan en blom. Og vi puttede den ned i jorden, og den kom op, og den blev så flot, så flot, så flot. Så kommer Dixons morfar, altså det vil sige min svigerfar, så siger han, om det er en geogene, den der. Sådan en havde min far, og de skal ned i kælderen om vinteren, siger han så. Ja, det gør han. Fordi de kan ikke tåle frost. Og så tænker han, åh for pokker da. Så blev vi nødt til at kravle den op. Og så måtte vi jo putte den ud i skuret, jeg anede ikke hvad jeg havde lavet, så jeg pakkede den ind i nogle avispapirer og puttede den ud i en plastikkasse, og så stod den ude i skuret. Og så, jeg kan ikke huske hvordan det skete, men så tror jeg jeg købte en 4-5-6 stykker mere, for så var der udsalg. Ja, sådan lidt omkring 6-7. Og så året efter, så havde vi lige pludselig 10. Og det var bare flot, og det var bare flot med flot på. Og nu er det vist år nr. 5, vi skal til Dania. Og jeg er blevet lidt bit af det, fordi nu har jeg over 100 forskellige, og vi har noget, der hedder en tribune, og vi har noget, der hedder potter, og vi har noget, der hedder plantekasser, og vi har flere plantekasser, og så har vi noget, der hedder grønt fyldt, ikke? Ja, fyldt. Fordi når man skal lave buketter, så skal man jo også have noget, man kan putte ind imellem, så det ikke kun er blomster. De skal jo også se lækkert ud, og det gjorde vi så i sommer. Og Dixon har været ude og sælge af dem sammen med hans lillebror. Noget, der hedder blomsterraketten. Og så solgte vi, fordi vi havde simpelthen så mange blomster, og vi kunne ikke dele nok ud af dem, og vi havde ikke flere vaser, og vi havde ikke mere plads. Og det blev bare, at vi med blomster, og så syntes vi, det var sønd, og så måtte vi ud, og så tænkte vi, så kan vi jo sælge lidt. Ja, vi havde set nogen sælge daglig her. Ja, vi havde set nogen sælge daglig her, og så tænkte vi, det kan vi også. Og så gik vi dør til dør, og ikke bare stillede bord. Der blev udsolgt. Der blev udsolgt en hel del gange. Ja, det må man sige. Så vi glæder os allerede til sommer. Vi skal ud med blomsterraketten, vi skal lave daliere, og vi skal alt muligt andet. Dixon, hvad glæder du dig til? Inden afsnittet er slut, at det her afsnit er ved at være ved vejs ende. Jeg glæder mig til, at I ser og lytter, at I trykker på det her afsnit. Det glæder jeg mig til. Og hvis I ikke allerede har hørt det sidste afsnit, Så gå ind og gør det. Så gå ind og gør det. Hvorfor ikke? Ja, hvorfor ikke? Og det er jo der, hvor Dixens yndlingsafsnit, det der vi tre taler om skærmtid, jo. Det er jo simpelthen verdens bedste afsnit. Nej. Du skal ikke sige nej. Det er da det afsnit, du har hørt. Skærmtid er en skabning for helvede. Det er satan ham selv, der har skabt det. Nej, nu er du i gang med det sidste afsnit. Det her er det nye afsnit, og det handler om, hvem er Dixon? Jeg tror lige, den skulle bange sig ind i hjernen på dig igen, den sætning. Men vi har snart ikke mere skærmtid i dag, så vi er nødt til at stoppe optagelsen, fordi vi er løbet tør for skærmtid. Ja, og så glæder vi os til næste afsnit. Jeg prøver at høre, og hvis I... Vi skal nok finde på noget, det lover vi, men hvis du har nogle idéer til, hvad? Vi skal lave. Og far og søn skal lave i næste afsnit. Så skriv ind. Så gør ligesom Valda, så skriv ind til os. Det ville være fedt også med nogle af jeres holdninger. Det er jo altid også godt at have nogle af jeres holdninger. Og vores e-mailadresse, den står jo ude på vores podcast, der hvor du lytter til vores podcast. Link in description. Ja, link i description. Men ellers så er vores e-mailadresse sonforfare.gmail.com Så kan du skrive der, og så sidder diksen klar. Og han er jo gået i skole, som I selv hørte i snart syv år. Så han har lært at læse. Og hvis I er lidt ældre end Valter, så prøv at skrive til diksen på engelsk. Fordi vi ved, at der er nogle lyttere med fra USA også. Så jeg synes da, at det kunne være udfordringen at sige, hvad kunne man godt tænke sig at høre om over i USA, som er søn for far. Ja. Skriv på engelsk. Skriv på engelsk. Eller hvis det er nogle af vores venner fra Tyskland, så skriv også gerne på tysk. Vi gerne vil gerne træne tysk også. Ja, det vil vi godt sige. Så glæder vi os til at se jer alle sammen. Så siger vi på tysk, og vi siger på engelsk. Så siger vi tysk, tysk. Auf Wiedersehen. Ja, auf Wiedersehen. Jeg ved ikke, hvad Lytte har på tysk. Nej, det ved jeg heller ikke. Nej, det ved vi ikke. Så, det var alt. Det var alt for denne gang.