Søn for Far
Søn for Far er en podcast med ærlige samtaler mellem en søn og hans far – set fra to generationer, uden facitliste.
Vi taler om livet, hverdagen, venskaber, skole, følelser og alt det, man ikke altid får sagt højt. Med humor, nysgerrighed og respekt for hinandens perspektiver.
https://linktr.ee/sonforfar
Søn for Far
EP6 Min far har snydt mig – han var jo iværksætter 🎮💾
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Min far har snydt mig – han var jo iværksætter
Jeg troede egentlig, jeg kendte min far ret godt.
Men så fandt jeg ud af, at han engang havde bygget sin egen virksomhed. Solgt computerspil til hele Danmark. Pakket ordrer på teenageværelset. Og haft kunder længe før jeg overhovedet blev født.
Hvordan starter man egentlig en virksomhed? Hvor kommer idéerne fra? Hvor svært er det at få de første kunder? Og hvorfor har Far aldrig fortalt hele historien før nu?
I dette afsnit graver Dixon sig længere og længere ned i Fars fortid. Der bliver fundet gamle historier frem, grinet af fejlene undervejs og talt om, hvad der egentlig skal til for at få en god idé til at vokse.
Under optagelsen sker der også noget uventet. Samtalen udvikler sig nemlig fra minder om Game-Mail til en helt ny tanke: Hvad nu hvis vi selv skulle bygge en virksomhed i dag?
Det spørgsmål kunne vi slet ikke slippe igen.
Måske ender det med, at vi tager idéerne med ind i vores helt egen udgave af Løvens Hule i et kommende afsnit...
📬 Har du selv prøvet at starte noget? Eller har du en idé, du synes vi burde pitche? Så skriv til os. Du kan skrive på 🇩🇰 dansk, 🇬🇧 engelsk eller 🇩🇪 tysk.
📧 sonforfar@gmail.com
Har du spørgsmål eller gode idéer så kan Du altid sende e-mail meddelelser direkte til Søn for far: sonforfar@gmail.com her sidder både Dixon og Jonas klar ved tasterne.
Du kan kan også tilmelde dig vores nyheder - her annoncere vi konkurrencer, special events og naturligvis nye episoder når de kommer - skriv dig op her:
TILMELD DIG NYHEDER
Nu. Så tilbage i mikrofonen.
SPEAKER_00Ja, det er langt side menger.
SPEAKER_02Det må man sige. Jeg har været på en bang i hoved. Kan du forle noget om bare?
SPEAKER_00Det er lidt fordi. Jeg skal ikke høre, så har jeg jo fået bøjle sådan til gang. Og så jeg læspå det.
SPEAKER_02Og jeg tror jeg har dillet lidt eller hvad?
SPEAKER_00Og jeg synes simpelthen, det er lidt unfærd. Det kuner mig. Der skal lige spes. Så jeg valgt at følge en ketchup i hovedet på min far, så hans læbten blev en lille smule hade. Siger vi?
SPEAKER_02Dobeltstørse lab, ja.
SPEAKER_00Og to kæmpe, revner. Flænger, selv det.
SPEAKER_02Vi kom hjem på ten går, der lignede jeg en vokser. Og morgen var parat til at ringe efter ambulancen. Der var blod på ketchen og alt muligt.
SPEAKER_00Det tror jeg noget. Det var ret vold.
SPEAKER_02Det er jo ret voldsomt. Men det ved det var, vi vandt. Så skal det være med, så skal det være med. Man lade være med at byde ketchen, ikke?
SPEAKER_00Ja. Men det er overhovedet det, det skal handle om.
SPEAKER_02Det var ikke det, det skal handle om det. Og det var i du. Og du har sagt undskyld mange gange. Og hvis der er noget, så siger jeg bare, at selv med din bløj.
SPEAKER_00Nej, nej.
SPEAKER_02Men det er ikke det, det skal handle om.
SPEAKER_00Nej. Men i dag skal det jo handle om forretninger.
SPEAKER_02Ja, hvorfor? Hvorfor?
SPEAKER_00Du har jo snydt mig lidt og sådan noget. For sidste gang, så talte vi lidt om blomster. Dær i raketten. Blomster.
SPEAKER_02Blomsterraket, ja.
SPEAKER_00Og det er jo den her brud mig og min lillebror, vi går rundt, og selv blomster med vores lille trækårn.
SPEAKER_02Det lavet business?
SPEAKER_00Ja, vi lavet business. Det er ikke forretning.
SPEAKER_02Ja.
SPEAKER_00Og så tjæn vi nogle penge, men der er noget, du har glemt at fortælle mig. Fordi jeg tror ikke, det er særlig mange, der ved, at du har haft en. Du har arbejdet i en spilbutik.
SPEAKER_02Og det er noget med du siger, hvorfor ved du så meget om forretning.
SPEAKER_00Og så siger du sådan, at jeg har jo arbejdet i en spilbutik.
SPEAKER_02Nej, jeg har ejet en spilbuk.
SPEAKER_00Ja, det er jo så eget og arbejdet i.
SPEAKER_02Og det værste helt, det var ikke én, hvad? Hå? Nej, det var jo ikke en, det var to.
SPEAKER_00Okay, okay, så er du bare endnu lung mere, hvor det er ret svært.
SPEAKER_02Men kunne sige, at den ene var jo så, en tvilling af den anden, eller i hvert fald en storbord, eller en efterfølgende til den anden. Det er rigtigt. Men det er rigtigt. Og så tænkte jeg, hvor snydt. Min far haft en spilbutik. Hvordan er jeg kunnegå at blive begunstiget af det? Ja. Du får slet ikke lov spille, eller noget som helst.
SPEAKER_00Det er bare det vildt dobbelt.
SPEAKER_02Ja, det er det.
SPEAKER_00Jeg ikke skærmtid, episode 2, 3.
SPEAKER_02Og det er også meget sjovt, fordi vores podcast er Sønder for far. Og alligevel, så bliver vi med at tale om noget, hvor det er sand for søn.
SPEAKER_00Jeg, og så alligevel for det på det, selvom.
SPEAKER_02Men så tænkte du, skal vi tale om den der spil du tak? Eller hvad? Og så siger jeg. Det kan vi godt, så skal du interview mig i podcasten.
SPEAKER_00Det er nemlig rigtigt. Og der har jeg jo nogle spørgsmål.
SPEAKER_02Du har også øvlig og lidt, men. Du har været inde på Christiansborg og stille spørgsmål også.
SPEAKER_00Ja, ja. Jeg har gået i gang med det hele.
SPEAKER_02Så du er øvrigt at blive journalist?
unknownJa.
SPEAKER_00Måske. Men hvordan fik du en idéen til at åbne? Åbne gameal?
SPEAKER_02Ja, det var den første butik, der hedder gameal, ja. Jeg tror, at i daglig tale kalder jeg den forkskame, for det er det, den slutet. Den startede med der hedder gameal. Og så blev den til boks, og det er blevet så solgt. Og undervejs, så åbnede jeg igen, og så hedder det Bokskame.
SPEAKER_00Men hvordan fik du så ikke?
SPEAKER_02Men idéen fik jeg. Jeg fik det på den måde, at i mine unge unge dage, så var der noget, der hedder Multilevel marketing, og det findes faktisk stadig. Det er sådan noget, hvor lidt som topper. Det er sådan nogle skåle, det er noget, de mor kender, og din mor kender, og ældre og lyttere kender toppervær. Der kunne man, hvis man var forhandler af toppervær, så kunne man tage hjem til nogle andre, og så lavede man sådan noget topperværligt så det. De kaldte for fest. Men så den, der var forhandler af toppervær, kom så og viste alle mulige spændende produkter, til atbe køkken, udstyr og skåle, og sådan nog og sådan noget. Sådan noget topperværer, det var, det var nogle ret kvalitetsprodukter, og man kunne kun købe det hos det der forhandlere. Det var ikke noget, man kunne køre butikken. Men det hedder sådan noget multilevel marketing, det vil sige, at en forhandler selv der til hinanden, som selv til en anden, og så kan man på den måde, hvis så er jeg for dig til at sælge noget topover, altså, så tjener jeg noget af det, du også selv er.
SPEAKER_00Så det var sådan en indgang løn.
SPEAKER_02Ja, det var det lidt ikke, men så fik jeg en idé, fordi jeg er jo ikke sådan en, der selv af køkken udstyr, eller det var også noget. Det var jo ikke, hvad hedder det. Men så fik en idé, så kunne man jo, fordi på det tidspunkt, der havde jeg fået min første computer, som var sådan en. Det var ikke lang i BM, jeg tror. Jeg kan ikke huske på den her. Men det var sådan en, hvor der var. Der var, hvad hedder det 2 megabyte ram. 4 megabyte ram. Altså det er jo mindre end der i nogle telefoner i dag. Og så var der diskette drev, og så havde den 20 megabyte harddisk.
SPEAKER_00Og så nu er det jo mange unglyder, der også med.
SPEAKER_02Det er helt disk. Hvad er det for noget? Og det skal noget, ja det skal det fordan. Det er jo lidt da tidens USB, stik, og det er der så måske også nogle, der ikke ved, hvad er. Men det er sådan, man kan putte ind i en computer, så kan man putte billeder ned på den, og så kan man flytte det over på en anden computer. Og det hedder så diskette drev dengang. Eller diskrev eller flotisk. Og så kunne man købe computerspil. Og det kom på de her flotisk.
SPEAKER_00Jeg ikke behøvet at bruge ram til det?
SPEAKER_02Ja. Man kunne ikke få computerspil på andre måder dengang. Og så tænkte jeg, men nu hvis jeg køber fem af dem der, så kan jeg få den billigere. Og så skal jeg jo sælge den til fire af mine venner. Og det var sådan set sådan, jeg fik idéen til game, der var, at hvis vi nu er flere, der køber det samme spil, så kan vi få mængde rabat, og så kan jeg tjene en lille smule penge. Så det var det, jeg fik idén. Og så tog det ene med det andet. Og det var det startede jo egentlig ikke som en internet butik. Så det startede jo egentlig, at jeg så lavet en liste med, hvert for nogle spil, jeg kunne få med rabat. Og så spurgte jeg mine venner, om de ville køret. Og på en eller anden eller måde fandt jeg ud af, at så mange venner havde jeg heller alligevel, som ønskede at købe de samme computerspil, som jeg ønskede. Og der fandt jeg jo kun 10 computer spiller og sådan noget den gan. Og så det var sådan lidt en butik, som ikke rigtig blevet butik. Det var i hvert fald ikke så fuldt. Det var godt, jeg havde job i siden af. Og så gik jeg forbi en butik. Jeg tror, det havde fonet den gange, eller det var sådan en radio butik. Der kunne man købe. Man kunne computer styre. Og så købte jeg et mådd. And motdem.
SPEAKER_00Det er det.
SPEAKER_02Det er sådan et hvor man ringer op med telefonen, så ringer man op til en central, og så bliver man forbundet med internett.
SPEAKER_00Og det var lige så man skulle have lov til at være på internet eller?
SPEAKER_02Yes, man skulle ringe op til et særligt nummer, og så skulle man have et aborton, hvor man taster sit parswort ind, og så fik man forbindelser til internettet.
SPEAKER_00Ligesom vi har et mobil op.
SPEAKER_02Nu har jeg forbindelse til internettet hele tiden. Men du skal ligesom ringe hjem til din mor, og spørge om lov til at få forbindelse med internettet hver gang. Det er sådan en måde, at man kom ud på nettet. Man ringede op til internettet, og så var man på nettet. Og så tænkte jeg, så kan jeg jo putte min.
SPEAKER_00Hvor lang tid var man så på nettet? Var det sådan et tidslimt? Det var det.
SPEAKER_02Ja. Det koste jo et eller andet minutet at være på nettet. Altså ligesom man betalt telefoner.
SPEAKER_00Hvor meget vil det også i dag, siger jeg?
SPEAKER_02Det jo ikke tusind kroner om måneden eller sådan. Og så ring op til nettet, og man kunne og skønde så lægt på igen. Så man skulle ud på nettet og sende malen, og så skulle man lægge på igen. Og så havde man sendt den male, man gerne ville. Og så gik der nogle timer, og et eller andet, så kunne man ringe op igen og sige, der er nogen, der har svaret mit, og så skulle man ligesom hente malen ud for en server. Altså lidt liges i dag, der gør vi det jo bare. Men det er en lang historie. Det er blevet en teknologiforting det her. Det var jo ikke mind. Så det startede som en liste, jeg lavet på kopimaskin. Og så fik jeg den der liste sådan lidt digitalt. El fik den ud på en liste ude på internettet.
SPEAKER_00Så kommer du i gang ud på internet, så kom jeg i gang, ja så er det.
SPEAKER_02Og teknologien vokset, og min idé om, at det her var en god, en god idé, den voksede også samtidig med?
SPEAKER_00Kan du så huske den første dag, hvor du rigtig var i gang med det.
SPEAKER_02Det var meget skægt, du spørg, fordi jeg kan huske, at du har gået og fortalt mig spørgsmål, og så har jeg på en eller anden måde tænkt lidt, hvornår var det egentlig jeg fandt ud af, at det var en rigtig idé, eller det var en rigtig forretning. Altså var det. Jeg var ikke kun, der betalte rigtige penge for et produkt, og der var nogen, som ikke var min ven, eller som ikke var nogen i min familie, eller nogen for mit arbejde eller nogen, jeg kendte. Jeg tror ikke, jeg sådan kan huske. Jeg er ikke sikker på, jeg kunne huske dan. Men jeg godt huske sådan fornemmelsen af alle de der bum på vejen med, fordi det var jo ikke bare så nemt at lave den der liste ude på internettet. Fordi så ringet de her TDC eller KTS, KTS, eller TDC der telefonselskab, der havde adgangen til internettet.
SPEAKER_00Altså ligesom øjister eller tætor.
SPEAKER_02Ja, eller hiker. Det er faktisk UC i dag. Det er jo dem, der engang var til det se, ja. Men de har lavet den der opasie sætter, og den kunne få, så man kunne sende male sådan noget på indet. Men der var en regl, det var, at jeg havde købt et privat abonnement, så jeg må ikke drive for retning ud på min hjemmeside.
SPEAKER_00Det var sådan ikke så godt.
SPEAKER_02Så den her post.dk, game, benstre et male. Det hedder min hjemmeside.
SPEAKER_00Game mail.
SPEAKER_02Game mail, ja. Fordi det var, og man kunne købe spil på male, så der ikke. Game mail.
unknownDet er så.
SPEAKER_00Det er jo.
SPEAKER_02De opdaget, at jeg havde lavet en prisliste, hvor jeg sådte noget. Så de sagde. Det må du ikke. Du skal fjerne din prisliste. Ellers så skal du købe et business abordem til 1.000 om året. Hold hur.
SPEAKER_00Det er en 1.000 om måned. Der har til dat.
SPEAKER_02Ja, det var selve abortomanget koste 3.000 om året. Og det andet her, det kostede 120 eller 19 år om måneden.
SPEAKER_00Så det var sige.
SPEAKER_02Det var dobbelt. Det var to gange så meget som et almindelig abortomang. Og jeg skulle stadig betale for at ring op til internettet. Det var det første bum. Og så tænkte jeg, det bliver jeg nødt til, fordi ellede så er jo ikke nogen, der kunne købe noget. Jeg gik ikke i banken. Jeg tror, jeg har det. Jeg spis af grund en helt måned, tror jeg, så havde jeg rod til det. Det var da. Jeg tænker, jeg gjorde det bare. Jeg tænkte, det skal jeg. Det skal ikke ikke stoppe mig. Så det der med de der bum der på vejen. Der må man bare tænke, det skal ikke stoppe mig. Så jeg købt så det der professionelle arbor, så nu var det. Det var sådan set i der. Det var det første scal på, nu var jeg rigtig selvstændig. Og så gik der noget tid, så kom der, og det var jo ikke sådan noget med, at det var en. Altså noget, jeg selv havde lavet i jævusk og sådan noget, som jeg havde lært fra dat her. Og så var sådan, der var nogen, så kunne de skrive et eller noget. Altså det var lige så en bestilling selv med smørt, så var det bare et computerspill. Og så når de trykket bestil, så samlede den alle de der ting ned i en mail, og så sendt den en mail til mig, og det var en bestilling. Så jeg fik en male med, at der var nogen, der havde udfyld sædan på hjemmesiden, og så havde den regnet prisen ud, så den sendt både en male til mig og så til kunden. Og det sker det sådan lige pludselig, og så kom der en mere, og så kom der, og så lige pludselig kom der to på en dag, og så kom der tre på en dag. Og jeg ikke sige, jeg fik stræk, men jeg havde ikke nogen hylder eller noget. Jeg havde jo ikke, jeg havde jo ikke spillsen, fordi jeg havde ikke købt det men nu. Jeg skulle først købe dem der nogen, der er bestilt, for det er så bare. Og så lige pludselig, så ligesom.
SPEAKER_00Du forudbest mere.
SPEAKER_02Det var en slags forudbestilling, ikke på den måde så var sådan en fælles indkøbsgame. Men så lige så kom der jo bare bestilling, og så hver gang. Så må jeg pakke bestilling.
SPEAKER_00Der var så nogen, der prøv at smidde, eller sjældent.
SPEAKER_02Ja, men det var sådan.
SPEAKER_00Det er du, det er. Det var sådan en gamle internette.
SPEAKER_02Nej, det. Det oplevede jeg egentlig ikke. Der var jo nogen, der så ikke hente på. Dengang kunne der var ikke noget dankort, eller det var der. Det kunne man betale med butikkerne. Men hvis man skulle handle på internettet, så var der ikke noget, der hedder Dankort, eller lokal bær. Man brugt bestillinger. Det var lige sådan noget, så bestillt man, og så skulle jeg ned på posthuset og sende parken med sådan noget, der hedder postopkræning. Det vil sige, så bestill du en pakke af mig, så sendte jeg den til dig, og så skulle du hente parken ned på posthuset, men du kunne først få parken, når du havde betalt. Så det sige, at du skulle betale penge til postbudet, for så få parken, og så kom postbudet tilbage til mig med pengene.
SPEAKER_00Det burde jeg jo gøre det dag. Det er roligt, men det er meget lidt sikker på.
SPEAKER_02Det er sindssygt meget rode, og postvæsen tog nogle penge for det, og det var dømt dyr de byer og alt muligt andet. Men det var måden at gøre det på. Og hvad hedder det? Og så fik jeg først mine penge jo 14 dage og tre uger efter jeg havde sendt spillet, fik jeg så først mine penge på sådan noget, der hedder postsivet.
SPEAKER_00Men det var sådan, det godt af. Man får parken. Man betaler får parken.
SPEAKER_02Ja, og så i øjeblik når ham der, der sender varjen til dig, så får han pengene med det sammen, han har sendt varerne. Han får ikke først pengene, når du har hændet varende. Fordi det der så sket dengang, det var så, der var nogen, der bestillt det. Og hvis de så ikke hænder parken på postet, så havde den jo ligge deren i 14 dage. Det vil sige, at jeg havde spillet havde været væk for mig i fem uger, så kom parken tilbage til mig. Jeg havde ikke fået penge for spillet. Jeg havde købt spillet, jeg havde også betalt for at sende parken, og jeg fik det hele tilbage i uvet og havde ikke tænkt så meget som kren, men jeg havde brugt 75 kroner på.
SPEAKER_00Så personen havde bare fået dig til at købe noget bruge penge på den på det.
SPEAKER_02Eller så havde personen glemt at hente parken, eller han det havde ikke husket, eller posten havde ikke sendt nogen side. Så der var en masse bævl med det. Og jeg tror ikke, der var nogen, der gjorde det med vilje, men så det havde lidt en omkostning. Men det var ikke snydt. Og så heldigvis senere hen kom der jo dankår. Og så blev man fri fra det bæld.
SPEAKER_00Jeg har du sådan en historie for gameal eller gamebook, som stadig greint af lige nu.
SPEAKER_02Jeg sådan krig.
SPEAKER_00Eller noget, der sjovt?
SPEAKER_02Jeg har noget der sjovt. Jeg har to historier. Den en så lidt tilbage til det, der var nogen, der sød mig. Fordi det var så senere hen efter, at gang blev solgt, og så er vokset åbnet. Og det var jo egentlig mening, at det skulle være Xbox Spil, altså Microsoft Xbox spildkontroller.
SPEAKER_00Fandes der noget andet end sådan Xbox, så.
SPEAKER_02Der fandtes Nintendo. Det Gameborde. Og så fandtes der, der hedder det sådan, der hedder cirka. Det var ikke så stort. Det var på vej væk. Det var sådan, man sat til fjernsyn som den gamle spilder, og så fandt der Playstation ikke.
SPEAKER_00Hvad for noget var det største der? Var det ikke?
SPEAKER_02Playstation har nok altid været. Altså Nintendo og Playstation har altid vært. Så det har været ret stort. Men. Der var en år i England, som enormt gerne ville køve fire Xbox maskiner. Altså det sådan 3.000 krona. Og så tænker jeg bare, okay, der er noget galt her. Og det er jo ikke nogen, der vil købe en Xbox maskine i Danmark, fordi vi bruger nogle andre strømste, og vi bruger en anden strømspænding i Danmark, om vi går i England?
SPEAKER_00Og så kan jeg jo købe dem et. Det er adopt af det vil man kunne.
SPEAKER_02Og så kan jeg sige. Men og så lige frem køve fire Xbox maskiner, så alligevel ret meget. Det blev. Det ville blive over 10.000 kroner.
SPEAKER_00Det er mange penge.
SPEAKER_02Hvorfor køber man noget fra England fra en dansk spilbutik. Når jeg ved, at England af de der kontroller meget billiger. Og det var simpelthen fordi der jo en, der havde stjålet kort eller et andet eller noget.
SPEAKER_00Og så er det jo svært.
SPEAKER_02Det var svæld. Jeg sendter aldrig produkter. Jeg opdagede og skrev til mig og sige, hvor er du i nyt for. Og så kom der jo aldrig svaret om det var fordi et eller andet et eller andet meget dårlig undskyld.
SPEAKER_00Ja, og så kunne man godt regne ud af.
SPEAKER_02Sendt pengene først, så sender jeg var nu.
SPEAKER_00Og pengen kommer. Det vil man ikke.
SPEAKER_02Så jeg. Jeg blokeret, blokeret kortet, og hævder aldrig blokeret transaktioner.
SPEAKER_00Det var dumt, men det.
SPEAKER_02Ja, det var lidt dumt. Så det var afprob af det der med at blive snag så på den måde, der skulle man jo være lidt vågne, og heldigvis er der jo alle muligt sikker omkring det i dag. Men sjovt i såg det er det her med mobiltelefoner lige pludselig noget, der var gratis, og man kunne begynde at betale med dankort, og man kunne begyndte. Jeg havde jo hele tiden det her. Det var jo egentlig meningen, at jeg skulle have en butik. Det var meningen, at det skulle ske ud på internet, uden jeg lavet noget. Det var meningen. Men altså, højkæft, jeg pakkede mange pakker, måske blandet.
SPEAKER_00Ja, så stod jeg lige i det pakkelet og gjorde noget selv.
SPEAKER_02Det starte jo, at jeg havde lavet ud i bagsumet i min bil, så når jeg kørte hjem fra arbejdet, så pakkede jeg pakker, fordi så havde jeg jo fået bestilling af løbet af dagen, så dem kunne jeg lige få lov og printet ud på arbejdet, og så pakkede jeg ned af nogle papkasser, med på postulet og sendt dem af sted, for det skulle gå stærkt, fordi der var den her forsinkelse med, før jeg fik penge. Det var egentlig der, det startede. Og så begyndte jeg at få lov at have en hylde hjemme og sådan noget. Så havde en boggjul, hvor spillene var mit lager, og så havde jeg sådan lidt lidt papkasser stået rundt omkring. Så mit hjemmekontor er blevet blevet spill af. Mit arbejdskontor blev også mit spillær, og det fik jeg lov til at mit sef. Jeg spurgte om lov til det, jeg gjorde det ikke bare. Og jeg passede selvfølgelig også mit rigtigt arbejd i arbejdstiden.
SPEAKER_00Det er jo simpelthen.
SPEAKER_02Så jeg fik lov at arbejde i fårspausen på min egen forretning, og så jeg kørte hjem fra arbejde. Men nu der var sjovt, det var sådan, hvor jeg virkelig ser og det er lige velvet vild det her. Fori så havde jeg sat det op sådan, så når jeg fik en ord, så fik jeg en notifikation med en sms på min telefon. Det var smart.
SPEAKER_00Det var nyt.
SPEAKER_02Så begynder jeg ikke at gå ind og tjek hele tiden, når der var kommet over. Nu kan jeg bare følge med som på en sms. Det var ret nyt, at man sådan kunne få en sms-notifikation, når du fik en mail. Eller fik en order. Og det var sådan, der koset lidt ekstra. Men jeg synes, det var.
SPEAKER_00Det var nemmer.
SPEAKER_02Det var bare super fedt. Og senere hen brugte teknologien til at sendt SMS til min kunder. Og så når deres bestilling var kommet, eller jeg sendte deres bestilling, så fik de en SMS, men nu har jeg sendt jer. Og det var jeg en af de første butik i Danmark der gjorde. Og så blev du også lidt kældt på. Men den sjød er, at jeg sad på en camping plads med min mor og min tabfra dengang. Og så med min møster. Og min måst mand svæk. Og så sad vi der, og Matheas og før jeg var med. Så jeg tror faktisk ikke, det var. Det var din store brød. Jeg tror faktisk ikke fred ikke. Jeg freddag var ikke født den gange, så det var kun Mathias, der var med. Og han var i swimmingpool på den daging plads. Så sidder vi der. Og for en koler, eller få noget kaffe. Jeg tror, det er påskær. Det forbindet som en eller anden held. Og der er kommet et eller andet, altså jeg har sat et eller andet spil til selv. Og jeg har sendt tilbud ud, altså på en mailiste.
SPEAKER_00Sådan lidt som FIFA 27 år sådan noget.
SPEAKER_02Ja. FIFA. Den nyeste af FIFA i 1999. Den nyeste og den nyeste. Og jeg fik, det var også var det sådan et eller andet online rollespil. Det var meget stort det. Og lige pludselig begyndt min telefon bare at sige. Bipp. Og så gik der to minter på den lomme. Og den blev ved med at sige bipp. Og dengang der slukket, der var det ligesom, når man havde mobiltelefon og sådan noget, så var det jo, så skulle man i øve, når man ringer, så skulle man alle, så skulle man flashe, det. Så der var ikke noget lydøs. Og den blev bare ved med at bippe til sidst, og så siger min mosters mand. Hvad fanden er det for noget det der. Han går for jyll.
SPEAKER_00De havde ikke noget.
SPEAKER_02Det var fandme, der ringer. Så sige om. Det er bare været form af bestilling. Hver gang der er nogen, der køber noget kasserbare, så ring. Hold da kæft, du bliver rigtig så han så var. Så det var meget. Han bandet ikke. Jeg tror bare, han var ret imponeret over det, for jeg tror, den bippede 17 gange eller sådan noget på en time eller en halv timer. Den bippede ret meget. Så det var sådan en sjov historie, ikke? Ja.
SPEAKER_00Har du så vælgen. Hvornår mærkede du ligesom, at internettet begynder at tage dine kunder, altså alt andet.
SPEAKER_02Altså, internettet tog mine kunder. Ja ud på internet.
SPEAKER_00Og du er bare jo selv, men der kom jo flere, eller online på kontrollerne?
SPEAKER_02Det var, altså. Man kan sige, og det er måske det, internettet har gjort, også for rigtige butikker. Det er jo, at jeg tror, jeg har nogensinde set en rigtige spilbutik, og så har du nogen nogen steder. Du måske været med i Baldrupcent, hvor man kunne kigge på spill, ikke? Altså. Jeg er sådan ikke.
SPEAKER_00Men det er ikke noget, jeg husker ikke klar.
SPEAKER_02Nej. Så det der med at købe et spil i en butik, det kan du jo slet ikke mere overhovedet. Dengang fandtes der også butikker. Og det var måske faktisk det, der var det værste. Der var både butikker og internetbutikker, så der var, der var dobbelt konkurrence alle vejen. Så det blev, altså. Konkurrenceparometeren blevet meget og sædængde billigt. Og det vil sige, og når man selvene billigt, så man, så går man lidt galt eller noget profidning? Så det var egentligen en der skulle sællære mere, og du tjent mindre og mindre. Så det var egentlig det, jeg mærke det meget på, og konkurrencen blev større og større.
SPEAKER_00Hvad er du så helst af folk, de husker game eller bokskame, for jeg tror, det var meget skælt, fordi på et tidspunkt var jeg jo inde og ligede efter det i forbindelse et eller andet.
SPEAKER_02Jeg kan ikke huske hvorfor. Og der kunne man faktisk finde nogle gamle kunde anmeldelser, hvor faktisk, at der var nogen, der skriver, at det var den bedste spilbutik nogen. Og de kan stadig huske den her gode kunderservice, og blandt andet det her med om jeg jo nærmest en af de første spilbutikker, der tog mod dankort betaling. Og der var altid hurtig levering. Jeg så det jo, en af. Så jeg starte med, var det jo bestillingsdan, men jeg fandt jo hurtigt ud af, det kunderne gerne ville have. Det var, at når de havde bestilt noget, ville de have det hurtigt. Så jeg gjorde det, at når jeg ikke havde varen på hylderne længere, så sådede jeg det ikke længere. Så jeg havde varen, når jeg sold det.
SPEAKER_00Så det vil sige, så var helt sikkert.
SPEAKER_02Jeg var sikker på, at dem, der købte varme ikke at få den. Det kom aldrig nog sådan til at bestille, når jeg ikke havde, fordi det var også noget, den var bange for. Men får jeg så min varer, når jeg har bestilt den, og jeg nu har jeg og betalt. Og hvorfor har du ikke set.
SPEAKER_00Så du bliver mig sikker på, at du ikke ville blive skamet eller snydt.
SPEAKER_02Der var mange, som forsøgte at starte alle mulige internetbutikker dengang. Fordi det lige pludselig var det jo nemt at lave en forretning. Men der var også rigtig mange, som kom til. Og u tilsigt måske og snyde lidt deres kunder ved at lave langsom levering, fordi de ikke rigtig havde vargent, eller ikke går noget, eller blev nødt til at købe den først og sådan. Alle de der børnefarlig, der havde ikke begået. Men så jeg tror det her med hurtig levering, god service. Altså. Jeg har sendt altid beskider med tracking og stretkoder. Og så kunden blev holdt i hånden helt vejen. Det ved du ligesom, når du har købt. Når du har købt et eller ander til din telefon. Det er jo ikke så tit, du shopper på nettet. Men du så inde og fået overtald din mor til at få lov til at købe et kobber til 19 kroner. Eller hvad det nu 29 år koster det? Det koster ikke ret meget.
SPEAKER_00Det koster sådan 60 kr. tåret var. 60 kr.
SPEAKER_02Jeg kan huske, at du aldrig kommer hurtig hjem fra skolet tre dag, fordi du gik og vente på, at det der kobber var kommet.
SPEAKER_00Så jeg opdaget sådan, når jeg kigger på bestillingen, når der var gået i dan uge sådan, at der står først på lager 30. april Ja, precis.
SPEAKER_02Og det stod med meget små grokstaver et eller andet, så du følge en lille fudge, og du har din købsoplevelser og din glæder over det her køb af det her kovber, du havde glædet dig til. Det forsvandt ligesom lidt. Og det var noget af det, som jeg egentlig. Det synes jeg egentlig, jeg var god til. Og det var måske også noget af, der gjorde, at det blev en dårlig for retning for mig, fordi jeg glemte at snyde nogen på vejen. Altså, jeg var ærlig. Alligt.
SPEAKER_00Du har få en bus.
SPEAKER_02Ja, eller jeg gig op i, at det var ordentlig service. Og det er.
SPEAKER_00Det var for. Det for.
SPEAKER_02Jeg lyvet med helt vejen her.
SPEAKER_00Så fandt. Og jeg har så tækst, det er også meget.
SPEAKER_02Muse det længere af historien, men jeg skal.
